13/11/2025

Bovaer-bekymringerne griber om sig

I sidste uge skrev vi her på nyhedssiden om en stigende bekymring for, at det lovpligtige fodertilsætningsstof Bovaer kan skabe mistrivsel hos køer. I denne uge har bekymringen fået ny næring – fra Norge til Christiansborg.

Brugen af fodertilsætningsstoffet Bovaer bliver nu sat på pause i Norge. Det oplyser mælkeleverandøren Norsk Melkeråvare ifølge Ritzau. Beslutningen er truffet på baggrund af de problemer, som et stigende antal danske landmænd har berettet om i en undersøgelse, SEGES har gennemført. Heri har mere end 100 landmænd rapporteret om problemer – små eller større -, efter de begyndte at bruge fodertilsætningsstoffet Bovaer pr. 1. oktober.

Jacob Jensen (foto), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri følger udviklingen omkring brugen af Bovaer tæt. På baggrund af landmændenes bekymringer og undersøgelsen fra SEGES har han nu indkaldt partierne bag den grønne trepart til en drøftelse af problematikken. Det skriver LandbrugsAvisen, som er blevet bekendt med mødeindkaldelsen.

Læs mere i LandbrugsAvisen HER (for abonnenter).

Foto: Fødevareministeriet

af LWM

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.