22/02/2024

Burger King tror på Cocio

Fastfoodkæden kobler Cocio sammen med bøfsandwich i en særlig dansk menu og giver mulighed for at erstatte sodavand med chokolademælken i alle menuer.

Cocio har i en menneskealder været tæt forbundet med en hotdog eller to ristede på en dansk pølsevogn. Men nu tager den populære chokolademælk hul på et nyt kapitel, når det gælder fastfood. Arla har nemlig indgået kontrakt med Burger King, som lancerer Cocio på kædens 50 danske restauranter. Chokolademælken kobles blandt andet sammen med en anden dansk klassiker, bøfsandwichen, som kom på menukortet hos Burger King sidste sommer. Det skriver fastfood-kæden i en pressemeddelelse.

– Bøfsandwichen med remoulade er en dansk klassiker, og vi er sikre på, at en iskold Cocio på siden kan toppe smagsoplevelsen. Vi glæder os til at servere den ikoniske duo til danskerne, siger Marcus Voldum, der er kommunikationsansvarlig hos Burger King Danmark, i en pressemeddelelse.

Burger King forklarer yderligere, at Cocio kommer i dåser af 250 ml, og at man kan købe Cocio separat eller erstatte sin sodavand med Cocio i alle måltider uden merpris.

Se hele pressemeddelelsen HER

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.