En dansk mælkehandler oplever, at tyske mejerier ikke længere er interesserede i dansk mælk – og peger på brugen af metanreducerende fodertilsætning som en mulig forklaring.

Joost Oppers fra Sømælk Aps handler med råmælk fra danske gårde videre til mejerier i ind- og udland. I perioder kører mælkebiler over grænsen til tyske mejerier, men netop nu er afsætningen i Tyskland stort set umulig at finde.

– Det er meget stramt at finde afsætning for dansk mælk lige nu. Vi sælger i forvejen mest i Danmark, men jeg forhører mig i markedet, siger han til LandbrugsAvisen.

Joost Oppers peger på to faktorer. Den ene er strukturel: Efter de gunstige mælkepriser i 2024 skruede europæiske producenter markant op for produktionen, og markedet er nu præget af overskud. Den anden faktor er sværere at sætte ord på.

– De er slet ikke ivrige. Heller ikke hvis man sagde, at nu sætter vi priserne ned til det halve. De spørger ikke engang til prisen. De siger, at det er blevet sværere med dansk mælk, fortæller Joost Oppers og understreger, at han ikke får nogen direkte forklaring fra de tyske aftagere.

Bovaer som mulig forklaring
Joost Oppers mistanke peger i retning af Bovaer – det fodertilsætningsmiddel, der reducerer køers metanudledning, og som er langt mere udbredt i Danmark end i de fleste andre europæiske lande. Den danske støtteordning til brug af midlet har gjort Danmark til det land i Europa, hvor Bovaer anvendes mest.

– Jeg kan ikke få en direkte forklaring, men det er som om, at det har fået en betydning, siger han.

Bovaer har i flere europæiske lande givet anledning til offentlig debat og forbrugerskepsis, selv om forskning har vist, at mælk fra køer behandlet med midlet er ufarlig for forbrugerne.

Eksport af dansk råmælk er i det store billede marginal. Ifølge Danmarks Statistik bliver næsten al mælk fra danske producenter indvejet hos danske mejerier – kun ganske få millioner liter finder vej over grænsen.

Af Maja Løvstrup
Kilde: LandbrugsAvisen
Foto: Megumi Nachev / Unsplash