En nylig forbrugsrapport fra Consumer Panel Services Gfk viser, at danskerne kender og køber danske mejerimærker i stor stil, Arla i særdeleshed.
På en top ti liste over de mest solgte fødevarebrands topper Arla med 86,1 mio. køb i perioden november 2022 til november 2023. På andenpladsen kommer Schulstad, der er blevet valgt 47 mio. gange. På tredjepladsen kommer Karolines Køkken, som blev købt 35,2 mio. gange. Det skriver Dagligvarehandlen.dk med reference til undersøgelsen fra Consumer Panel Services Gfk, Yougov.
Fem af fødevaremærkerne på top ti listen dækker over mejeriprodukter. De øvrige er Cheasy på 4. pladsen, Lurpak på 5. pladsen og Thise på 10. pladsen.
Rapporten indholder også en top ti liste over foretrukne fødevarebrands i hele Europa. Her topper Coca-Cola listen over det mest købte brand. Kun på 7. pladsen af den europæiske liste finder man et mejeribrand, nemlig tyske Müller.
Foto: Pixabay