05/03/2024

Et Arla-fyrtårn stempler ud

Efter 41 år i mejeribranchen sagde Lars Dalsgaard, direktør i Arla Innovation Centre, tak for rejsen med sidste arbejdsdag fredag d. 1. marts.

Fredag d. 1. marts kunne Lars Dalsgaard for sidste gang stemple ind på sin arbejdsplads gennem de seneste fem år, nemlig Arla Innovation Centre i Skejby, hvor han har været direktør siden 2019. Dermed har han sat et punktum for en lang karriere, som startede i 1983, hvor han som nyuddannet mejeriingeniør blev ansat på hovedsædet for det daværende Mejeriselskabet Danmark på Skanderborgvej i Aarhus. Det skriver Mejeriforeningen i et større portræt af en af de helt tunge drenge i dansk mejeribrug.  

Lars Dalsgaard har været med hele vejen fra Mejeriselskabet Danmark, som gennem flere opkøb og fusioner udviklede sig til en global koncern under navnet Arla Foods. Her har han haft ansvaret for opførsel, drift og reorganisering af en stribe af de helt store Arla-projekter, hvor særligt ostemejeriet i Taulov, verdens største konsummælksmejeri i Aylesbury (UK) og ledelsen af Arla Foods Ingrediens fremhæves.  

Udover karrieren i Arla Foods har Lars Dalsgaard været optaget af forskning og uddannelse, herunder ikke mindst mejeriingeniøruddannelsen, hvor han har været formand for Mejerikontaktudvalget på Københavns Universitet. Både når det gælder forskning og uddannelse har han været en foregangsmand for mejeribranchen.  

Som 65-årig har Lars Dalsgaard nu valgt at gå på pension for at hellige sig  sin store familie med fire børn og 10 børnebørn samt forskellige private projekter.  

Afskedsreceptionen på Arla Innovations Centre bød på mange skulderklap fra kollegaer og samarbejdspartnere, ligesom de fire børn holdt en flot tale til Lars, idet mejeriblodet flyder videre i familien Dalsgaard, da én datter er uddannet mejeriingeniør og én søn arbejder med opgaver i mejeriindustrien.  

Fra Mejeriforum skal lyde tak for et strålende samarbejde i en lang række sammenhænge – og held og lykke med det nye liv.  

Læs hele portrættet af Lars Dalsgaard på mejeri.dk HER 

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.