15/04/2026

Fayrefield vokser i turbulent marked

Fayrefield runder milepæl og styrker sin globale tilstedeværelse i en tid præget af geopolitisk usikkerhed.

Den Vejle-baserede handelsvirksomhed Fayrefield har nået en omsætning på to milliarder kroner i holdingselskabet og leverer samtidig sit bedste resultat nogensinde. Det skriver FødevareWatch.

Det sker i et år, hvor geopolitisk uro og skiftende markedsvilkår har stillet nye krav til den globale handel med mejeriprodukter.

– Det er jo virksomhedens bedste resultat til dato. Det er det selvfølgelig også nede i selskaberne, hvor PB Foods og Fayrefield Foods også opnår bedste resultat nogensinde, siger administrerende direktør Peter Nielsen til FødevareWatch.

Fayrefield arbejder med handel og salg af blandt andet mælkebaserede ingredienser, funktionelle blandinger, ost og smør til industri og foodservice samt global distribution af mejeriprodukter.

Spreder risiko på flere markeder
Ifølge direktøren er en bred geografisk tilstedeværelse en væsentlig forklaring på udviklingen.

– Så vi er ikke kun afhængige af, hvor godt det går i Skandinavien, eller hvor godt det går i Mellemøsten. Vi er meget bredere ude, siger Peter Nielsen til FødevareWatch.

Virksomheden har i dag aktiviteter i blandt andet USA, Kina, Europa og Mellemøsten og har i det seneste år styrket sin position på det kinesiske marked inden for ingredienser.

Lokal tilstedeværelse styrker beslutninger
Et centralt skridt har været investeringen i det Dubai-baserede handelsselskab Fitco, hvor Fayrefield i 2025 overtog en majoritetsandel.

Ifølge Peter Nielsen giver lokal tilstedeværelse en klar fordel i et uforudsigeligt marked:

– Det har været en fordel på den måde, at når du har folk på jorden, så har du flere informationer, end man måske kun har, hvis man sidder og handler kun med kunder på afstand, siger han til FødevareWatch.

Han peger samtidig på, at bedre markedsindsigt har styrket beslutningsgrundlaget i en periode præget af geopolitisk usikkerhed.

Af Maja Løvstrup
Kilde: FødevareWatch
Foto:
Unsplash, Kamil

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.