24/11/2025

Finsk mejeriinitiativ vinder europæisk innovationspris

Det finske mejeriselskab Valios udviklingsprogram “Future Valio Farmers” er blevet kåret som en af de bedste kooperative innovationer i Europa af Cogeca – den europæiske organisation for andelsvirksomheder i landbruget.

Det finske uddannelsesprogram blev lanceret i foråret 2025. Det er udviklet i et samarbejde mellem Valio og dets andelshaver og har til formål at styrke unge mælkeproducenter og nye, ambitiøse landbrugsiværksættere. Træningsprogrammet tilbyder en omfattende introduktion til driftsledelse, entreprenørskab og netværksopbygning.

Valio understreger i en pressemeddelelse det presserende behov for generationsskifte i landbruget. Med en gennemsnitsalder på 50 år blandt finske mælkeproducenter i 2024 mener virksomheden, at udfordringen går igen i hele Europa. At støtte yngre landmænd, der ønsker at træde ind i sektoren, er afgørende for at sikre en bæredygtig mælkeforsyning og gøre branchen attraktiv fremover.

Dommerpanelet i Cogeca fremhævede programmets “visionære tilgang”, dets strategiske investering i fremtidens landbrugsledere, dets sociale værdi og dets styrkelse af lokalsamfundene.

Future Valio Farmers-programmet varer to år og kombinerer fire fysiske sessioner med opgaver, studieture, virksomhedsbesøg, teammøder og udvikling af individuelle forretningsplaner for landbrugene. Emnerne omfatter økonomistyring, produktionsledelse, arbejdsgiveransvar og kommunikation med interessenter.

Interessen har overgået forventningerne – Valio modtog i foråret 100 ansøgninger, selv om målet var 50. Selskabet vurderer, at det dermed er godt på vej mod målet om at sikre den fremtidige finske mælkeforsyning og støtte næste generation af mejeriiværksættere.

Læs mere om Future Valio Farmers-programmet HER

LMW

Foto: Valio

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.