
Det finske mejeriselskab Valio lancerer et pilotprojekt på gårdniveau, hvor målet er at reducere mælkens CO2-aftryk til nul på fem år.
Fire Valio-mælkegårde i forskellige dele af Finland deltager i pilotprojektet. Projektet vil undersøge, hvordan mælkens CO2-aftryk fra produktionen kan reduceres til nul ved at mindske emissionerne og tilføje kulstofdræn, og hvordan forskellige praksisser kan anvendes bredere på gårdene. Det vil også udforske det kommercielle potentiale for CO2-neutral mælk. Målet er at gøre mælkeproduktionen på de fire Valio-gårde CO2-neutral i løbet at fem år.
– Valio og dets mælkegårde har haft stort fokus på klimaarbejdet siden 2018. Der er allerede gjort meget arbejde på gårdene for at reducere emissionerne, men omfattende praktisk erfaring med virkningen af initiativerne på gårdniveau har hidtil manglet. Nu er det rette tidspunkt til at tage al den forskningsbaserede viden og erfaring, vi har opnået, og anvende den i praksis på gårdene, siger udviklingschef Robert Harmoinen fra Valios klimateam.
Gårdene vil blandt andet introducere fodringsløsninger, der reducerer metan emissioner, fremme regenerativt landbrug og forskellige gødningsløsninger, deltage i biogasproduktion og reducere potentielt spild af foder og mælk. Instrumenttårne til måling af kulstofstrømme vil blive installeret på marker for at verificere kulstoflagring og kulstofemissioner fra jorden. En biodiversitetsundersøgelse vil også blive udført på mælkeproduktionsgårdene og vil danne grundlag for en plan for forbedring af biodiversiteten på gårdene.
Læs mere om projektet HER