04/10/2024

Flotte produktkarakterer og pænt med gæster til IFC

7066 var på FoodTech i denne uge, hvoraf en stor del smagte på de 1100 bedømte mejeriprodukter på International Food Contest. Se karakterer for hver enkelt produkt på IFC’s hjemmeside.

Årets International Food Contest blev torsdag lukket ned efter tre spændende dage, hvor mejerifolket  kunne opleve over 1100 bedømte mejeriprodukter, deltage i en forskellige faglige seminarer og møde 254 udstillere, hvoraf en stor del var relevant for mejeribruget. 7066 gæster var forbi MCH Messecenter Herning, heraf en stor del i hal M for at opleve mejeriprodukterne. Arrangørerne er således godt tilfredse med årets messe.

– Det er gået rigtig fint og været en stor oplevelse og forløsning at se de mange deltagende produkter udstillet og bedømt. Mejerierne har været begejstrede over udstillingen og over den flotte modtagelse af deres produkter. Derudover sætter vi naturligvis stor pris på den omfattende mediedækning, som vi har fået fra både lokale, regionale og landsdækkende medier, lyder det fra Lars Johannes Nielsen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer og ansvarlig for IFC, som henviser til IFC’s hjemmeside, hvor man kan se bedømmelse og karakterer for de 1100 mejeriprodukter samt billeder af de 33 holdvindere. Se mere HER

MejeriForum melder også om en god messe, hvor man mødtes med en lang række samarbejdspartnere og mange medlemmer – og da også fik nye ind i folden. Den islandske skyrbar, som var med til at sætte fokus på næste års Nordic Dairy Congress d. 20.-22 maj på Island, afsatte 2500 smagsprøver over de to første dage. Og så var der ellers gang i både flødeboller, portrætfoto og konkurrence om at tælle lunder, hvor vinderen af rejsetaske og bluetoothhøjtaler udtrækkes mandag. Man kan stadig nå at deltage i konkurrencen HER

Endelig var tirsdagens Dinner Event et rigtigt tilløbsstykke med 823 gæster samlet til middag i Boxens foyer.

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.