17/03/2026

Fonterra-topchef stopper efter 25 år i mejerikoncernen

Miles Hurrell træder tilbage efter otte år som CEO – afløser skal findes i en fase med strategisk udvikling. Det skriver Fonterra i en pressemeddelelse.

Den administrerende direktør i Fonterra, Miles Hurrell, har valgt at fratræde sin stilling efter en samlet karriere på 25 år i den newzealandske mejerikoncern.

Hurrell har været CEO siden 2018, og bestyrelsesformand Peter McBride tegner et positivt billede af perioden:

– Da Miles blev udpeget som CEO i 2018, fik han til opgave at lede en genopretning af virksomheden – vende den finansielle performance og genopbygge landmændenes tillid. Under Miles’ ledelse har teamet gjort det og mere til, siger McBride.

Ledelsesskifte i en ny strategisk fase
Hurrell selv peger på timingen som afgørende for beslutningen:

– Det er ikke en nem beslutning at træde tilbage, men tidspunktet er rigtigt – både for koncernen og for mig personligt. Fonterra er ved at gå ind i næste fase af sin strategiske implementering, og det markerer et naturligt vendepunkt, hvor en ny leder kan træde til, siger han.

Hurrell fortsætter i rollen i seks måneder for at sikre en glidende overgang. McBride oplyser, at bestyrelsen er tryg ved at kunne gennemføre en grundig udvælgelsesproces og udpege en ny CEO inden for de kommende måneder.

Af Maja Løvstrup
Foto: Fonterra

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.