
GEA er klar som guldsponsor og administrerende direktør Claus Thorsen ser frem til at komme tæt på mejeribranchen d. 20.-22 maj 2025 på Island.
Nordisk Mejerikongres er klar med guldsponsoren forud for næste kongres på Island d. 20.-22 maj, 2025, på Island. Det bliver GEA Group, som går ind I sponsoratet. Claus Thorsen (foto), Managing Director i GEA Liquid Technologies med kontor i afdelingen I Skanderborg, ser frem til det nye samarbejde, som der ligger flere overvejelser bag.
– For det første vil vi gerne sende et klart signal om, at vi ser den nordiske mejeribranche som et spændende vækstområde fremadrettet, og at GEA er kan bidrage med unikt udstyr og teknologi i hele produktionskæden fra gård til mejeri, fortæller direktøren.
Han glæder sig til at mødes med branchefolk og udvide netværket. Udover at indgå i en af de centrale paneldebatter, vil GEA være repræsenteret på i kongressens standområde med en stab af fagspecialister, som blandt andet kan sparre omkring farmsolutions, membranfiltrering, vandbesparelse m.m.
– På kongressen i Island vil vi gerne drøfte, hvordan bæredygtighed og digitalisering kan være med til at gøre mejeriernes forretningsmodeller mere robuste med fokus på smarte, effektive produktionslinjer. Vores tilgang til dette er i overensstemmelse med vores teknologiske innovationer inden for mejeriproduktion, der forbedrer produktkvalitet og samtidig sparer betydelige mængder energi og vand. Samarbejdet skal udbygge en branchedækkende innovation og en mere bæredygtig mejerifremtid, siger Claus Thorsen.
Foto: GEA