
Ostegrossisten landede regnskab, hvor overskud falder fra 7,8 mio. til 7,4 mio.kr., skriver Fødevarewatch.
HKI Ost, der ejes af hhv. Dagrofa (60 pct.) samt direktør Poul Larsen (tv. på foto) og salgschef Stefan Nordahl-Pedersen, har netop aflagt regnskab for 2023. Den viser en lille tilbagegang i overskuddet til 7,4 mio. kr. mod 7,8 mio. kr. året forinden. Tilsvarende er der lille tilbagegang i driftsresultatet, som falder fra 9,7 mio. kr. til 8,9 mio. kr. Til gengæld blev der lagt en million til bruttofortjenesten, der således lød på 21,3 mio. kr. Den kortfattede ledelsesberetning anser resultatet for tilfredsstillende, skriver Fødevarewatch. HKI Ost forsyner restauranter og cateringsektoren med diverse kvalitetsoste med udgangspunkt i lageret i Ishøj.
Mælkeritidende skrev senest om HKI Ost sidste år, hvor Stefan Nordahl-Pedersen blev medejer – læs mere HER
Eller læs mere på Fødevarewatch HER (kræver abonnement).
Foto: HKI Ost/Dagrofa Foodservice.