
Arla forbereder udvidelse af Hoco, idet man vil hjemtage udliciteret produktion af Lactoferrin, skriver Agriwatch.
Arla Foods pulverfabrik i Holstebro, HOCO, har i en årrække udliciteret en nicheproduktion af Lactoferrin. Det eksklusive pulver, som blandt andet findes i modermælk, er blandt de dyreste mælkekoncentrater på markedet. Derfor vil Arla nu forfølge dette marked og tage produktionen hjem med en ny fabrik på 2100 kvadratmeter, som opføres i forbindelse med det eksisterende anlæg i Holstebro. Det skriver Agriwatch, idet nyheden er baseret på en ansøgning om miljøtilladelse i Miljøstyrelsen, og man er ikke lykkedes med at få en kommentar fra Arla.
’Hoco’snuværende lactoferrin-eluat produktion flyttes til den nye fabrik hvor den opskaleres, og der også etableres nye filtreringsanlæg, spray tørreanlæg og anlæg til pakning af pulver. Den forventede lactoferrinproduktion er marginal ifht. Hoco’snuværende pulverproduktion. Den nye fabrik vil øge Hoco’s pulverproduktion med ca 180 kg/døgn, svarende til ca 2 promille,’ lyder det iflg. Agriwatch i ansøgningen.
Arla forventer at starte byggeriet i 2025, og at man vil kunne indvie fabrikken i 2027. Det vil bringe det samlede mejeri i Holstebro op på 17.800 kvadratmeter, skriver Agriwatch.