Økodag - økologisk landsforening - køer på græs
29/04/2025

Holdbarhed på økologiske malkekøer skal nu undersøges

Hvor længe holder en økologisk malkeko? Det spørgsmål vil et nyt projekt forsøge at finde svaret på

Det er ikke ret meget, forskerne ved om, hvad den optimale holdbarhed for økologiske malkekøer er. Det vil man nu se nærmere på i et projekt i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, rådgivningsvirksomheden Velas og softwarevirksomheden Simherd. Det skriver Økologisk Nu på sin hjemmeside.

Resultatet skal munde ud i en ny model, som kan beregne den optimale holdbarhed, der ikke alene baseres på den økonomiske produktivitet, men også inddrager effekten på klimaet, dyrenes sundhed og velfærd. Modellen skal desuden tilpasses forholdene på den enkelte bedrift.

– De første to år af en kos liv, indtil hun kælver første gang, producerer hun ikke mælk, men hun æder, skider og tisser alligevel. Disse to år kan betragtes som uproduktive. Det er en udgift for landmanden og samtidig udleder koen drivhusgasser, forklarer professor på Aarhus Universitet Peter T. Thomsen, der leder projektet. Han fortsætter:

– Jo længere tid, en ko lever og producerer mælk, desto mere tid har hun til at ‘betale tilbage’ for den uproduktive periode. Derfor bliver klimaaftrykket per kilo mælk mindre, jo ældre koen bliver.

Der er desuden stor sandsynlighed for, at modellen også kan benyttes i konventionelle besætninger.

– Men projektet er stadig målrettet de økologiske besætninger, siger Peter T. Thomsen.

Du kan læse hele artiklen her

Du kan læse mere om projektet her.

Foto: Økologisk Landsforening

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.