
Program og tilmelding er nu klar med mulighed for at deltage helt eller delvist, når kongressen afvikles som en del af FoodTech d. 1.-3. oktober.
For 4. gang kan IFC Water ’Water for Food Processing’ byde velkommen til fagfolk med interesse for vand og energi, når ’Water & Energy in Food Technology’ afvikles som en del af FoodTech d. 1.-3. oktober. Programmet rummer bidrag fra verdens førende fødevare- og ingrediensvirksomheder såsom Carlsberg, Danish Crown, KMC og Arla Foods Ingredients, som fortæller, hvordan man kan forbedre bæredygtigt vandforbrug med succes.
Fødevare- og ingrediensproducenter har således fokus på synergien mellem vand og energi med nye ambitiøse mål for deres håndtering af vand uden at pådrage sig et “Burden Shift” vedrørende energi. Det sker i forlængelse af, at EU’s Corporate Sustainability Reporting-direktiv samt finansieringsinstitutter kræver visioner og planer til operationelle og målbare aktiviteter.
Så hvordan møder virksomhederne disse udfordringer, og hvilke nye teknologier anvender de – og hvad er nyt fra forskningsverdenen? Disse spørgsmål og meget mere vil blive behandlet på den 4. IFC Water Congress.
Arrangementet består af tre tematiske forløb og virksomhedsbesøg hos Carlsberg i Fredericia og KMC-anlægget i Brande.
Se hele programmet og bemærk muligheden for at plukke i programmet med 1-dagsbilletter: IFC Water Congress 2024 | Frontpage (ifc-watercongress.dk)