14/11/2024

Ildsjæl fra Arla var med i opløbet om Årets AMR 2024.

Margrethe Skovgaard fra Esbjerg mejeri har været med til at fremme samarbejdet mellem arbejdsmiljørepræsentanter på tværs af Arlas 25 mejerier. Blandt andet derfor var hun nomineret til Årets AMR 2024.

Prisoverrækkelsen for årets miljørepræsentant (AMR) fandt sted tirsdag den 12. november i Cirkusbygningen i København. En af de fem nominerede var Margrethe Skovgaard (foto tv) fra Arlas mejeri Esbjerg. Desværre vandt hun ikke titlen, men nomineringen i sig selv en flot cadeau til hendes indsats for arbejdsmiljøet.

  • Vi vandt ikke, men vi har vundet kæmpe opmærksomhed omkring vores arbejde med arbejdsmiljø i Arla, og det er så vigtigt, sagde hun efter prisoverrækkelsen. 

Det var Heidi Okkerstrøm (foto th), som er arbejdsmiljørepræsentant på mejeriet Hoco i Holstebro, der havde indstillet Margrethe Skovgaard til prisen:

  • Margrethe er en ildsjæl. Med sin positivitet og sit engagement har hun ændret måden, vi ser på arbejdsmiljøet i Arla. Hun gør det nemmere for os at række ud til hinanden, og det smitter. Hun har fortjent den her nominering, for hun gør virkelig en forskel for sine kollegaer, siger hun i en artikel på fagforbundets NNF nyhedssite.

I den officielle indstilling skriver Heidi Okkerstrøm, hvordan Magrethe har opnået resultater som AMR:

’Hun har hjulpet med at få organiseret et netværk af alle næstformænd i mejeriernes AMO, og gennem dette netværk også fået styrket samarbejdet med vores fællestillidsmænd. Hun sidder med i et samarbejdsmiljøudvalg sammen med ledere og fællestillidsmænd på hovedkontoret – hvor man her laver de overordnede retningslinjer vedr. nye tiltag som eks. brugen af bumpcaps. Altid med sine kollegaer som første prioritet og altid klar til at hjælpe’.

Selv siger Margrethe Skovgaard til NNF.dk:

– Jeg tror, at jeg har et drive. Når jeg sætter nogle mål, så elsker jeg at se dem udvikle sig – og gerne sammen med andre. Ingen kan alt, men sammen kan vi en masse.

Vinderen af årets AMR blev Mie Christensen, social- og sundhedshjælper på demensplejehjemmet Hotherhaven. 

Se artiklen på nnf.dk HER

Foto: privatfoto

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.