
Salget af plantedrikke i Danmark er næsten firdoblet inden for de seneste 10 år, men et nyt studie påviser, at den forarbejdning plantedrikkene gennemgår forringer kvaliteten af næringsindholdet markant.
I et nyt studie lavet af Københavns Universitet og Universitetet i Brescia, Italien, har forskerne undersøgt, hvordan de kemiske reaktioner, der sker under forarbejdningen, påvirker næringsværdierne. Konkret har de undersøgt 10 forskellige plantedrikke og sammenholdt dem med komælk.
Analysen viser entydigt, at plantedrikkene er fattigere på protein og essentielle aminosyrer, end komælk er. Forklaringen ligger i den omfattende forarbejdning, hvor kemiske processer både forringer kvaliteten af proteinerne og i nogle tilfælde skaber nye bekymrende stoffer.
Det er især den stærke UHT varmebehandling, som forskerne har sat under lup. UHT-behandlingen udløser en kemisk reaktion, som opstår mellem protein og sukker, når man bruner eller rister mad ved høje temperaturer. Og den reaktion påvirker bl.a. den ernæringsmæssige kvalitet af proteinerne i produktet, lyder forklaringen.
I en artikel på food.ku.dk, der uddyber forskningsresultaterne, konkluderer professoren:
– Overordnet set er studiet et eksempel på det problematiske ved ultraforarbejdede fødevarer generelt.
Læs mere om studiet HER
Foto: Shutterstock