23/06/2026

Kursus skal styrke arbejdet med trivsel og stressforebyggelse på mejerierne

Hvordan spotter man begyndende mistrivsel, før den udvikler sig til stress eller sygefravær? Det spørgsmål er i centrum på et kursus om psykisk arbejdsmiljø målrettet mejeribranchen.

Psykisk arbejdsmiljø fylder stadig mere på danske arbejdspladser, og mejerierne er ingen undtagelse. Derfor sætter Mejeribrugets Arbejdsmiljøudvalg og JobLife den 27. august fokus på, hvordan arbejdsmiljøgrupper kan arbejde mere systematisk med trivsel, forebyggelse og håndtering af mistrivsel.

Kurset henvender sig til arbejdsmiljøorganisationerne i mejeribranchen og giver deltagerne konkrete værktøjer til blandt andet at identificere tegn på mistrivsel, gennemføre risikovurderinger af det psykiske arbejdsmiljø og styrke dialogen om trivsel på arbejdspladsen.

Der arbejdes også med anerkendende kommunikation og med, hvordan ledelse, kolleger og organisation i fællesskab kan bidrage til at forebygge og håndtere udfordringer, når de opstår.

Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes egen hverdag, og der bliver mulighed for at drøfte konkrete problemstillinger og cases fra arbejdspladsen.

Kurset afholdes hos JobLife i Kolding og er målrettet arbejdsmiljøgrupper på mejerierne. Arrangørerne anbefaler, at flere kolleger fra samme virksomhed deltager, så erfaringer og metoder lettere kan omsættes til praksis efterfølgende.

Læs mere og tilmeld dig på Dansk Industris hjemmeside.

Af Maja Løvstrup
Foto: Colourbox

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.