Ny forskning fra BioDairy-projektet viser, at mælkesukkeret laktose spiller en aktiv rolle i tarmsundheden. Tarmens mikrober omdanner laktose til smørsyre, som ifølge forskerne kan bidrage til at styrke immunforsvarets balance og modvirke autoimmune og allergiske reaktioner.
Der er ofte debat om laktosens vej gennem fordøjelsessystemet, men et nyt forskningsprojekt – BioDairy – udført i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet understreger laktosens positive egenskaber for mikrobiomet.
Ved hjælp af specialiserede modelssystemer og afføringsprøver har forskerne undersøgt, hvordan tarmens bakterier reagerer på laktose. Resultaterne viser, at tyktarmens mikrober står klar til at udnytte den laktose, der når frem.
Bakteriers samarbejde danner smørsyre
Studiet afslører et samspil i tarmen: Nogle bakterier spalter laktosemolekylet til simple sukkerarter, mens andre fermenterer dem videre. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at tilstedeværelsen af laktose fører til en øget produktion af smørsyre (butyrat).
Smørsyre dannes ofte, når tarmbakterier videreforarbejder mælkesyre. Da forskerne sammenlignede effekten af mælkesyre og smørsyre på tarmens immunceller, udviste smørsyren en markant stærkere påvirkning.
Styrker immunforsvarets balance
Forskningsresultaterne peger på, at smørsyre påvirker de antigenpræsenterende celler i tarmen, så de bedre kan håndtere kostens antigener. Det vurderes at spille en vigtig rolle i at forhindre udviklingen af autoimmune reaktioner og allergier.
Ifølge forskerne bag projektet kan den mekanistiske indsigt fra BioDairy bidrage til at fastholde mejeriproducenternes position på markedet.
Læs mere i Mælkeritidende nr. 5, der udkommer den 21. august – eller se den digitale udgave af forskningsartiklen HER.
Af Maja Løvstrup
Foto: mejeri.dk/Niels Åge Skovbo
