Lang indfasning af CO2-afgift på 300 kr./ton frem mod 2035 og tilbageførsel af midler til landmændenes klimainvesteringer er acceptabel aftale, siger formand i L&F Søren Søndergaard til Landbrugsavisen.

Efter måneders intense forhandlinger af de forskellige modeller, som Svarer-udvalget fremlagde tidligere på året, kunne tre-partsforhandligerne mellem regeringen og en række interesseorganisationer mandag aften sætte punktum for en plan, som skal begrænse landbrugets CO2-udledning og skabe bedre vandmiljø, biodiversitet m.m. Og planen blev fremlagt af en meget tilfreds regering og  med tilfredse miner fra de involverede – lige fra Landbrug & Fødevarer over til Danmarks Naturfredsningsforening.. Aftalen skal nu forhandles endelig på plads i Folketinget.

Aftalen indebærer en CO2-afgift, der fuldt indfaset i 2035 vil koste landmanden netto 300 kr. pr. ton CO2. En afgift, som tilbageføres til landbruget som tilskud til investeringer i ny klimavenlig teknologi. Det er en model, som formand for Landbrug & Fødevarer hilsen velkommen.

I Søren Søndergaards optik er det et kæmpe plus, at der kom en stort bundfradrag ind i CO2-afgifterne – og en lang indkøringsfase for dansk landbrug, ikke mindst på CO2-afgifterne fra husdyrproduktionen.

– Jeg har et kæmpe fokus på, at vi fik en CO2-afgift, som først kommer om mange år. Nu ved vi, hvad vi skal gøre. Vi er stolte over, at det lykkedes, siger han til Landbrugavisen.

Søren Søndergaard lægger også særlig vægt på, at der kommer lokal planlægning af de mange tusind hektar, der skal tages ud af drift – med landbruget med om bord rundt omkring i landet.

– Det er også en ting, jeg har kæmpet meget for, at det ikke skulle være en statslig planlægning af, at her skulle der ligge skov, her skal der være lavbundsjorder og grundvandsparker. Det har vi noget fået afkoblet, så der ikke kommer en central planlægning fra København, men at vi fra vores landboforeninger lokalt kan sidde sammen med kommunerne og planlægge i lokale kystråd.

Se flere reaktioner på Økonomiministeriets hjemmeside:  Regeringen og parterne i Grøn trepart indgår historisk Aftale om et grønt Danmark (oem.dk)

Se aftalens hovedpunkter:

Fakta: Hovedindhold i Aftale om et grønt Danmark

• Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 mio. tons CO2e i 2030 – og potentiale for op mod 2,6 mio. tons.
• En CO2e-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 stigende til 750 kr. pr. ton CO2e i 2035 med et bundfradrag på 60 pct. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner pr. ton i 2030 stigende til 300 kroner pr. ton i 2035.
• Tilbageførsel af provenu til erhvervet: Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som en omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Håndtering af provenuet genbesøges i 2032.
• Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 mia. kroner.
• Rejsning af 250.000 hektar skov (svarende til et areal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm).
• Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inkl. randarealer.
• Et mål om mindst 20 pct. beskyttet natur. Rejsning af 80.000 ha privat urørt skov, 20.000 ha statsskov samt udtagning af lavbundsjorde vil øge omfanget af beskyttet natur betydeligt.
• Tilskudsordning på samlet godt 10 mia. kr. frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.
• Paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i EU’s vandrammedirektiv.
• Gebyrafløftning af slagterier for 45 mio. kr. årligt med virkning fra 2029 samt afsætte af en pulje til opkvalificering på i alt 100 mio. kr. over perioden 2027-30.

Kilde: Økonomiministeriet

Foto: Colourbox