
Global overproduktion af mælk presser markedet. Derfor falder afregningsprisen til Arlas ejere – mælkeproducenterne.
For tredje måned i træk sænker Arla sin afregningspris for konventionel mælk. Fra november falder prisen med yderligere 22,4 øre pr. kilo, hvilket betyder, at a conto-prisen lander på 362,1 øre pr. kilo. For økologisk mælk forbliver prisen uændret på 471,5 øre pr. kilo. Det fremgår af en pressemeddelelse fra mejeriselskabet.
Baggrunden er en fortsat global overproduktion af mælk, der presser priserne på de internationale mejerimarkeder. Produktionen stiger både i EU, USA og New Zealand, hvor gunstige forhold og højere mælkeudbytte har øget udbuddet markant. Samtidig er salget til detailhandlen stagneret, mens industrimarkederne justerer priserne ned på grund af store lagre. På blot tre måneder er afregningsprisen faldet med i alt 45 øre.
Foto: Arla
af LWM