21/11/2024

Norsk ost klarede sig flot ved Oste-VM

Ved World Cheese Awards 2024, som fandt sted i Portugal i sidste uge, blev der uddelt guld-, sølv og bronzemedaljer til oste fra hele verden. Norge var stærkt repræsenteret på medaljelisten.

Over 4700 oste fra 47 lande blev bedømt på duft, smag og konsistens af 244 dommere ved Oste-VM i Portugal i sidste uge. Blandt de nordisk lande havde Norge flest oste med i konkurrencen og klarede sig desuden bedst ved at tage 10 guld-, 15 sølv- og 22 bronzemedaljer med hjem. Snertingdal Ysteri Godbiten nåede endda helt til tops til en 8. plads blandt verdens bedste oste.

– Det er virkelig sjovt at se, at norsk ost markerer sig blandt de bedste i verden. Norge har osteproduktionskompetence i verdensklasse, og jeg er stolt af, at TINE kan være med til at sætte norsk ost på det internationale kort. Godt håndværk og gode råvarer er opskriften på succes. Vores medaljevindere kommer fra lokalsamfund over hele landet og er lavet med mælk fra de sundeste dyr i verden – med høj dyrevelfærd og lavt antibiotikaforbrug, siger koncernchef i TINE, Ann-Beth Freuchen i en pressemeddelelse.

World Cheese Awards er verdens største ostekonkurrence og arrangeres af Guild of Fine Food hvert år. Det er typisk special- og håndværksoste, der deltager i konkurrence.  Det blev øvrigt en portugisisk ost, Queijo de Ovelha Amanteigado fra Quinta do Pomar, der løb med titlen som verdens bedste ost i 2024.

Norske oste er tre gange blevet kåret som verdens bedste ved World Cheese Awards, nemlig i 2016, 2018 og 2023.

Læs pressemeddelelsen fra TINE HER

Foto: Tine

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2024
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.