30/04/2026

Norske leverandører afviser kritik af prisniveau

Ny rapport peger på, at få store leverandører dominerer det norske marked – men TINE afviser, at mejerierne driver priserne op

En ny rapport om den norske dagligvaresektor fremhæver, at få store leverandører – blandt andet i mejeribranchen – har en dominerende position på markedet.

Ifølge analysen fra Norsk Økonomisk Analyse er det en medvirkende forklaring på prisniveauet, selv om sektoren samlet set ikke vurderes at skille sig negativt ud internationalt.

Hos TINE, der er Norges største mejeriselskab og ejet af landmænd, afviser man imidlertid konklusionerne.

– Vi har læst rapporten og mener, at noget af argumentationen er inkonsekvent, siger Svein-Egil Jørgensen, specialrådgiver i TINE, ifølge FødevareWatch.

Han fremhæver samtidig, at råvareprisen på mælk i Norge er offentligt fastsat for et halvt år ad gangen – og at den ventes at falde fra 1. juli.

Omkostninger frem for markedsstruktur
Også Nortura, der er et landmandsejet andelsselskab inden for kød og æg, afviser, at leverandørerne presser priserne op. Her peger man på stigende omkostninger til energi, løn og emballage som de væsentligste drivere.

Virksomheden fremhæver samtidig, at målet er at sikre landmændene en korrekt afregning – ikke at maksimere indtjeningen.

Dermed afviser både TINE og Nortura, at leverandørleddet er hovedforklaringen på de høje fødevarepriser.

Af Maja Løvstrup
Kilde: FødevareWatch

Foto: TINE

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.