30/07/2026

Nu kan du tilmelde dig MIA-konferencen – og indstille til Arbejdsmiljøprisen 2026

Der er nu åbnet for tilmeldingen til årets MIA-konference, der sætter fokus på AI og trivsel i mejeribranchen. Samtidig leder MIA-udvalget efter de mejeriarbejdspladser eller kolleger, der skal hædres med Mejeriindustriens Arbejdsmiljøpris.

Når mejeribranchen den 18. november 2026 samles i MCH Herning Kongrescenter til den årlige MIA-konference, bliver det under overskriften ”AI – Arbejdsmiljø & Trivsel”. Interesserede fra hele branchen kan nu sikre sig en plads til arrangementet, hvor både muligheder og faldgruber ved kunstig intelligens på arbejdspladsen drøftes.

Årets program byder på oplæg fra blandt andre Anders Bæk, Lykke Møller Kristensen og Nikolaj Sonne. De vil belyse emnet fra både et teknologisk, menneskeligt og samfundsmæssigt perspektiv. Derudover vil repræsentanter fra mejerier dele konkrete erfaringer med, hvordan AI allerede i dag anvendes i arbejdsmiljø- og kvalitetssikringsarbejdet.

Hvem skal have Arbejdsmiljøprisen?
Foruden det faglige program bliver Mejeriindustriens Arbejdsmiljøpris 2026 uddelt under konferencen. Der er nu også åbnet for indstilling af kandidater. Prisen gives til arbejdspladser, hold eller enkeltsager i mejeribranchen, som har gjort en ekstraordinær indsats for at styrke det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, forebygge ulykker eller øge trivslen i hverdagen.

MIA-konferencen arrangeres af MIA-udvalget under Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø Jord til Bord. Målgruppen er medarbejdere, ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsvalgte fra hele mejerisektoren.

Læs mere om tilmelding, program og arbejdsmiljøprisen HER.

Af Maja Løvstrup

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.