01/06/2026

Ny industridirektør hos Skånemejerier

Tintin Mattsson Skalshøi overtager 1. juli ansvaret for alle Skånemejeriers produktionsanlæg og træder samtidig ind i virksomhedens direktion.

Den svenske mejerivirksomhed Skånemejerier har udnævnt Tintin Mattsson Skalshøi som ny industridirektør. Han tiltræder stillingen 1. juli og får ansvar for samtlige af virksomhedens fødevareproduktionsanlæg.

Mattsson Skalshøi er uddannet mejeriingeniør og har bred erfaring fra den internationale mejeribranche, herunder fra ledende stillinger inden for produktion og teknisk projektledelse. Han har tidligere arbejdet for både Lactalis-gruppen og Arla Foods.

Senest har han fungeret som driftsdirektør for Malmø Mejeri, Skånemejeriers største produktionsanlæg. Han har desuden spillet en central rolle i opbygningen af to mejerianlæg fra grunden – ét i Thailand og ét i Sverige.

– Tintin kombinerer dyb teknisk ekspertise med stærke ledelseskompetencer. Hans erfaring med at udvikle og drive moderne fødevareproduktion vil være en stor fordel, når vi fortsætter med at styrke vores industrielle kapacitet og konkurrenceevne, udtaler administrerende direktør Cecilia von Perglas ifølge en pressemeddelelse fra Skånemejerier.

I den nye rolle får Mattsson Skalshøi ansvar for Skånemejeriers industrielle drift med fokus på sikkerhed, kvalitet, vækst, effektivitet og bæredygtighed.

Mattsson Skalshøi afløser Mathieu Le Duey, som tiltræder en ny stilling i Lactalis-gruppen som industridirektør for ostevirksomheden Galbani i Italien.

Af Lene Mikkelsen Walsh – redigeret af Maja Løvstrup
Foto: Skånemejerier

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.