20/04/2026

Nye forskningsprojekter skal styrke mejeribranchen frem mod 2030

Seks nye projekter fra Mejeribrugets ForskningsFond sætter fokus på fødevaresikkerhed, sundhed, procesoptimering og bedre udnyttelse af ressourcer i mejeriproduktionen.

Mejeribrugets ForskningsFond har igangsat seks nye forskningsprojekter i slutningen af 2025 og begyndelsen af 2026. Projekterne fordeler sig på fondens tre centrale indsatsområder og adresserer en række af de udfordringer og muligheder, mejeribranchen står over for.

Blandt andet arbejdes der med at kortlægge antimikrobielle mekanismer i fermenterede mejeriprodukter for at forlænge holdbarheden, ligesom nye metoder til hurtigere patogendetektion ved hjælp af kunstig intelligens skal styrke fødevaresikkerheden.

Fokus på teknologi og ressourceudnyttelse
Flere af projekterne har fokus på, hvordan produktionen kan optimeres. Det gælder blandt andet udvikling af mere præcise varmebehandlingsmetoder, der kan reducere energiforbruget, samt nye måder at udnytte mejerisidestrømme på – eksempelvis i hybride produkter med både mejeri- og planteingredienser.

Samtidig peger projekterne på et potentiale i at styrke en mere cirkulær ressourceanvendelse i industrien.

Sundhed og nye anvendelser af mejerikomponenter
Andre projekter retter sig mod sundhed og ernæring. Her undersøges blandt andet mælkefedtets betydning for hjertekarsundhed, samt hvordan MFGM-berigede produkter kan forbedre behandlingen af børn med svær underernæring.

Projekterne indgår i fondens kommende Strategi 2030, som skal sætte retningen for forskningsindsatsen i en branche præget af teknologisk udvikling og stigende krav til bæredygtighed.

Mejeribrugets ForskningsFond har samtidig fokus på, at forskningen skal komme hele branchen til gavn og bidrage til uddannelse og rekruttering af nye kompetencer.

Læs mere i næste nummer af Mælkeritidende, der udkommer den 24. april.

Af Maja Løvstrup
Foto: mejeri.dk/Niels Åge Skovbo

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.