23/09/2025

Nyt Mælkeritidende stiller skarpt på IFC

I disse dage lander Mælkeritidende nummer 6 i fysiske og digitale postkasser rundt om i Mejeridanmark. Hovedfokus er den forestående IFC-messe, men med hele 44 sider er der også plads til andre spændende emner.

Mælkeritidendes omtale af IFC fylder næsten halvdelen af bladet og spænder fra praktisk information om arrangementet til dybdegående præsentationer af en halv snes standholdere. Det bliver ofte nævnt, at IFC er det ultimative mødested mellem mejerifolk og mejeriindustriens leverandører. Det særlige ved Mælkeritidendes foromtale er netop, at bladet i lige høj grad giver stemme til arrangørerne, mejerierne, mejeribrugets foreninger og leverandørerne af de teknologiske løsninger til branchen.

Selvom IFC er en vigtig begivenhed for mejeribranchen, vender Mælkeritidende også blikket andre steder hen – fra en reportage fra den overståede Mejeriingeniørdag på Øllingegaard primo september til foromtale af den forestående MIA-kongres i Herning i november. Mads Hay Pedersen, direktør for People & Culture i Lemvigh-Müller, løfter sløret for sit oplæg på kongressen om virksomhedernes arbejde med diversitet.

Mælkeridende tager dig også med på en tur til Mongoliet sammen med foreningen Mejerifolk uden grænser. Ligeledes bydes der på jubilæums­- og virksomhedsportrætter med henholdsvis 40-årsjubilaren Peter Sejling, Business Controller ved Arinco/Arla, og “smørkongen” Michael Jensen, der kan fejre 40-års jubilæum på Holstebro Mejeri.

I denne lidt ’slaviske’ gennemgang af Mælkeritidende nr. 6 er vi nået til siderne med navnestof, mærkedage, nyttige adresser og kommende arrangementer – alt det, der skaber nærvær og sammenhold i den branche, som Mælkeritidende gerne ser sig som brobygger og talerør for.

Læs Mælkeritidende nr. 6 HER

Foto: Mejerimedier

Af LWM

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.