23/10/2025

Ost med passion: HKI vil være branches sparringspartner

HKI Ost har specialiseret sig i at levere højkvalitetsoste til restauranter, ostehandlere, gourmetbagerier og catering. Senest var HKI Ost aktuel som sponsor for konkurrencen “Årets Osteservering 2025”.

Den 12. oktober udnævnte Den Danske Spiseguide – blandt velrenommerede danske restauranter – vinderne i en række kategorier, herunder Årets Osteservering. For tredje år i træk vandt The Samuel i Hellerup kategorien.

Sponsor for konkurrencen og leverandør af oste til mange af de deltagende restauranter var HKI Ost, der i sig selv er en historie værd. Derfor bragte Retailnews forleden et længere interview med salgsdirektør Stefan Nordahl-Pedersen om hans og virksomhedens historie og visioner.

HKI Ost leverer oste fra flere lande, men med et særligt fokus på Danmark og samarbejder med en række lokale mejerier. Dagrofa Foodservice er hovedaktionær, mens direktør og stifter Poul Larsen og salgsdirektør Stefan Nordahl-Pedersen ejer hver 20 procent. Nordahl-Pedersen blev medejer i 2023 og er udset til at overtage virksomheden.

Siden årsskiftet har Poul Larsen overladt mere ansvar til Nordahl, der har arbejdet sig op fra sælger til ledelse. Virksomheden solgte sidste år 176.000 kilo ost og beskæftiger ti medarbejdere. Halvdelen af omsætningen kommer fra Dagrofa Foodservices kunder, resten fra omkring 400 selvstændige kunder – fra Michelin-restauranter til gourmetbagerier.

For Stefan Nordahl handler fremtiden ikke om vækst for enhver pris, men om kvalitet, relationer og nørderi. Han vil bevare HKI Ost som en sparringspartner for kunder, der værdsætter håndværk og smag frem for laveste pris.

– Vi skal være frontløbere og spændende at arbejde med – ikke de billigste, siger han til Retailnews.dk

Læs hele artiklen HER

Foto: HKI-ost

Af LWM

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.