19/12/2024

Ostens Dag – sæt X i kalenderen

I 2024 blev premieren på Ostens Dag skudt i gang med over 60 forskellige events landet over. Om knap tre måneder går det løs igen hos ostehandlere, i kantiner og supermarkeder.


– Med dette års succes i bagagen glæder vi os til at komme endnu bredere ud i starten af næste år, lyder det fra osteblogger Camilla Bojsen-Møller, som er en af initiativtagerne bag begivenheden. 

Fredag den 7. marts 2025 står Danmark igen i ostens tegn, hvor en bred vifte af smagfulde events landet over lægger op til endnu en ostefest med endnu større ambitioner end sidst.

Ostens Dag samler igen aktører fra hele branchen – fra mejerister og ostehandlere til kokke og kantiner – for at give danskerne en unik mulighed for at opleve alt, hvad ost kan byde på. På dagen kan man blandt andet:

• Smage lækre oste og høre historierne bag hos den lokale ostehandler
• Deltage i fællesspisning med ost på programmet
• Opleve spændende ostedemoer og købe osteanretninger
• Prøve grønne retter med ost som stjernen i kantiner landet over

  • Vi drømmer om, at Ostens Dag bliver en dag, hvor danskerne samles omkring ost. Ost kan få os til at glemme alt omkring os, og i stedet finde lidt ‘cheese, love, and harmony’ i godt selskab og smagfulde ostebidder”, siger initiativtager Camilla Bojsen-Møller med og fortsætter: –
  • Og med dette års succes i bagagen glæder vi os til at komme endnu bredere ud til næste år – uanset hvor i landet man befinder sig.”

Projektet støttes af Mejeriforeningen og de danske mejerier, Lactalis, Marion Lokale Gårdoste og Delikatesser, Switzerland Cheese Marketing, Ostemesteren, Ostehandlerforeningen, Meny, Coop, Salling, Inco, Hørkram og Dansk Cater.

Læs mere om Ostens Dag HER

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.