21/10/2025

Procudan A/S overtager Presmann ApS’ aktiviteter

Procudan A/S overtager fra 1. januar 2026 alle aktiviteter i Presmann ApS, hvilket giver virksomheden et bredere sortiment af semi-forarbejdede tropiske frugter til kunder i Norden. Det skriver Procudan i en pressemeddelelse.

Procudans overtagelse af Presmann er kulminationen på næsten 25 års tæt samarbejde mellem de to virksomheder og betyder, at mejeriproducenter og andre fødevarevirksomheder i Norden fremover får adgang til et udvidet udvalg af frugtbaserede råvarer samt en styrket forbindelse til producenter i Thailand.

Naturlig fortsættelse af langvarigt samarbejde
Procudan og Presmann ApS har samarbejdet tæt gennem mange år, og nu viderefører de partnerskabet i en ny form. Tommy Højtoft Pedersen, ejer og administrerende direktør i Procudan A/S, understreger, at kunderne kan fortsætte i trygge rammer, samtidig med at de får adgang til et udvidet sortiment.
Søren Presmann, direktør i Presmann ApS, fortsætter sit engagement gennem Presmann Thailand, hvor han vil bidrage med kvalitetssikring og lokalt kendskab for at sikre kontinuitet og en stabil overgang for kunderne.

Strategisk styrkelse
Med overtagelsen positionerer Procudan sig endnu stærkere som strategisk partner for fødevareproducenter i Norden. De semi-forarbejdede tropiske frugter supplerer virksomhedens eksisterende sortiment og giver mulighed for at tilbyde skræddersyede løsninger til kundernes specifikke behov.

Frem til overdragelsen træder i kraft 1. januar 2026, fortsætter alle leverancer som hidtil via Presmann ApS.

Af Maja Løvstrup

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.