16/10/2025

Studerende får indsigt i en branche med stærk faglighed og høje standarder

Dairy Career satte fokus på medlemsvirksomheder i Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddannelsen under årets studietur i Østdanmark den 13.-14. oktober. Turen bød på besøg hos en række mejerier og virksomheder i følgeindustrien.

Studieturen er tilrettelagt for bachelorstuderende på Fødevarer og ernæring på Københavns Universitet FOOD med henblik på at vise et bredt udsnit af virksomheder og mejerier og dermed karrieremuligheder for dem, der overvejer en mejerispecialisering på kandidatuddannelsen i Fødevarevidenskab. Turen har i fem år været afviklet i samarbejde med Dansk Brygmester Forening og forinden 10 år i regi af Dairy Career.

25 studerende valgte at bruge to dage af deres efterårsferie til denne tur med første stop på Arla Foods Slagelse Mejericenter. Herfra gik turen videre til Harboe Bryggeri, Novonesis Kalundborg, Øllingegård Mejeri, Novonesis Hørsholm, Alfa Laval og sluttede hos GEA med rundvisning i deres spraytørringanlæg, og der var gode tilbagemeldinger fra de studerende.

Studieturen er en del af et årshjul med 15 events for studerende på både bachelor- og masterniveau og et led i at rette fokus på en uddannelse med stort potentiale og anerkendt i industrien. De seneste nye tiltag har fokus på Jylland med bl.a. arrangementer i Aarhus som Career Days og ”Bliv mejeriingeniør”. Desuden suppleres indsatsen med brætspillet Dairy Game, som faciliteres af gruppen af ambassadører, der rejer fra København til jyske gymnasier i bl.a. Sønderborg, Vejle og Holstebro m.fl.

Læs mere om Dairy Career HER

Foto: MejeriForum/Mejerimedier – JRO

af JRO

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.