
Økologien er presset i Sverige, hvor salget af økologisk mælk var på 361.000 tons i 2023, et fald på 21 procent i forhold til 2022. Tendensen fortsætter i 2024, skriver Jordbruksverket.
I 2023 faldt den svenske indvejning af økologisk mælk med 21 pct. Det fremgår af ny statistik fra Jordbruksverket, som i en pressemeddelelse skriver, at tendensen fortsætter ind i 2024
– For økologisk mælk udarbejder vi statistik hver måned og har derfor allerede data for perioden januar til april 2024. I denne periode var indtaget 22 procent lavere end i samme periode i 2023, skriver Jordbruksverket. Drikkemælk og fermenterede produkter udgjorde henholdsvis 16 og 10 procent af den samlede produktion af disse varer i Sverige.
Det er ikke kun den økologiske mælkeproduktion, der er faldet. I forhold til 2022 faldt slagtningen af økologisk opdrættet kvæg med 8 procent i 2023, og slagtningen af økologiske får og lam faldt med 12 procent. Derudover faldt salget af økologiske æg med 11 procent i 2023 sammenlignet med 2022
Læs hele pressemeddelelsen HER