02/02/2026

Tetra Pak styrker papirbaseret emballage med 60 mio. euro

Tetra Pak investerer 60 mio. euro i et nyt pilotanlæg i Lund, Sverige, der skal accelerere udviklingen af virksomhedens papirbaserede barriereteknologi til aseptiske kartoner.

For mejerisektoren betyder Tetra Paks nye teknologi samme høje fødevaresikkerhed og holdbarhed som kendt fra aseptisk emballage – men med et væsentligt lavere klimaaftryk. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra virksomheden.

Den nye teknologi erstatter det traditionelle lag af aluminiumsfolie med en papirbaseret barriere. Resultatet er en drikkekarton med cirka 80 % papirindhold og – når løsningen kombineres med plantebaserede polymerer – op til 92 % sporbare, vedvarende materialer. Ifølge Tetra Pak kan det reducere kartonens CO₂-aftryk med op til 43 %. Samtidig forenkles materialestrukturen fra tre til to hovedmaterialer – papir og polymerer – hvilket forventes at forbedre genanvendelsen.

Placeringen af pilotanlægget i Lund er strategisk. Her har Tetra Pak tætte bånd til både materiale- og emballageforskning, et mangeårigt samarbejde med Lunds Universitet samt adgang til avancerede testfaciliteter på MAX IV-laboratoriet. Det er også her, virksomheden blev grundlagt i 1951, og hvor den fortsat har en stærk industriel tilstedeværelse, selvom Tetra Pak i dag er en international koncern med hovedsæde i Schweiz.

– Ved at investere i dette pilotanlæg kan vi gøre vores papirbaserede barriere tilgængelig for flere kunder og understøtte deres overgang til mere bæredygtige emballageløsninger, siger Joakim Tuvesson, Vice President Materials & Package hos Tetra Pak i en pressemeddelelse. De første kunder forventes at kunne teste løsningen fra første kvartal 2027.

Tetra Pak lancerede allerede i 2023 verdens første aseptiske drikkekarton med papirbaseret barriere i samarbejde med en portugisisk mejeriproducent – en innovation, der i 2024 blev hædret med prisen for ressourceeffektivitet ved Sustainable Packaging News Awards.

Af Lene Mikkelsen Walsh
Foto: Tetra Pak

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.