19/03/2026

Thise: Stabil økopris i 2025 – men pres på markedet i 2026

Thise Mejeri leverer et resultat for 2025, der lever op til egne forventninger i et marked præget af høje priser og ubalance. Samtidig peger mejeriet på stigende usikkerhed i 2026.

Thise Mejeris omsætning steg i 2025 som følge af et højere aktivitetsniveau, øget forædling og fortsat høje råvarepriser. Samtidig holdt den økologiske mælkepris hos Thise sig stabil og på et højt niveau gennem året, hvilket har været med til at understøtte økonomien hos andelshaverne.

– Resultatet er som sådan ok og hovedparten af bundlinjen efterbetales til andelshaverne som en integreret del af mælkeprisen og indgår dermed i deres samlede vurdering af vores konkurrencekraft, lyder det fra direktør Per Godsk.

Investeringer fortsætter
Thise har igangsat et flerårigt investeringsprogram med fokus på at øge både indvejning og produktionskapacitet samt udvikle mere forædlede produkter. Investeringsniveauet forventes at være højere i 2026 end i 2025.

Ifølge mejeriet er konkurrencedygtige mælkepriser afgørende for at fastholde andelshavernes investeringslyst og sikre en balanceret udvikling i tilførslen af økologisk mælk.

Udsigt til lavere priser
Efter et stabilt 2025 forventer Thise et mere udfordrende marked i 2026. Ubalancer, markedsudsving og geopolitisk uro kan påvirke forretningen, og omsætningen ventes at falde i takt med lavere mælkepriser.

– Tro er ingen strategi, men andelsmejeriet bygger – og består – på troen på økologisk landbrug som den bæredygtige udvikling, og vi ønsker aktivt at bidrage til både dansk og EU-målsætning om at øge det økologiske areal og forbruget af økologiske produkter, siger Per Godsk.

Thise forventer et nogenlunde uændret aktivitetsniveau i 2026 målt på mængder, men med løbende justeringer i salgs- og produktporteføljen.

Af Maja Løvstrup
Foto: Thise Mejeri

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.