25/05/2026

Tre nye medlemmer i Arlas bestyrelse

Arlas repræsentantskab har valgt en ny bestyrelse for perioden 2026-2028. Jan Toft Nørgaard fortsætter som formand, og tre nye ansigter indtræder i bestyrelsen.

Arlas repræsentantskab valgte den 21. maj på repræsentantskabsmødet i Düsseldorf bestyrelsen for perioden 2026-2028. Jan Toft Nørgaard og Inger-Lise Sjöström fortsætter som henholdsvis formand og næstforkvinde.

Derudover er der valgt tre nye medlemmer til bestyrelsen. De to nye danske medlemmer er andelshaver Jeppe Thing Jensen og medarbejderrepræsentant Michael Skytt Juhl. Som nyt eksternt medlem tiltræder Natacha Valla, der afløser Nana Bule, som ikke ønskede genvalg. Valla er dekan for School of Management ved Sciences Po i Paris og har bred erfaring inden for makroøkonomi, geopolitik og risikostyring fra stillinger i banksektoren, den akademiske verden samt internationale og europæiske finansielle institutioner.

– På vegne af bestyrelsen takker jeg for den tillid, der er vist os. Vi er fortsat fokuserede på at styrke Arla som en konkurrencedygtig og robust forretning, fremme vores bæredygtighedsdagsorden og sikre, at vi fortsat leverer langsigtet værdi til vores andelshavere, siger Jan Toft Nørgaard.

Arlas bestyrelse består samlet af 14 andelshavere, to eksterne medlemmer valgt af repræsentantskabet samt tre medarbejderrepræsentanter valgt af Arlas europæiske samarbejdsudvalg.

Af Maja Løvstrup
Foto: Arla Foods

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.