
TV2 Echo var med mejerist Marc Mensel på arbejde på Branderup Mejeri for at få indblik i faget og hverdagen på et mejeri.
I det lille indslag på TV2 Echo den 20 februar følger man 31-årige Marc Mensel rundt på Mozzarella-mejeriet i Branderup, Sønderjylland, hvor han har arbejdet i et år. Man kommer med rundt i produktionen, pizzalaboratoriet og til operatørrummet.
Marc er stolt over at være mejerist, ’og det jeg laver, er megaspændende’, siger han til kameraet.
Han var omkring ingeniørstudiet før han i stedet valgt at blive mejerist. Mejeriuddannelsen er en af de uddannelser, som har den allerhøjeste startløn, og Marc fortæller, at han har en gennemsnitsløn på 54.000 kr. om måneden. Han føler sig lidt heldig, men også meget tilfreds med lønnen, der blandt andet afspejler, at man som mejerist kan regne med at arbejde på tidspunkter, hvor andre holder fri, fordi produktionen kører 24/7
På Linkdin har Niels Thygesen, Associate Director på Branderup Mejeri efterfølgende takket Marc for indsatsen og hans måde at være på i videoen. Han takker desuden TV2 Echo for programmet, ’det giver et sjældent indblik i en branche, hvor faglig stolthed og innovation går hånd i hånd’, skriver han på Linkedin.
Se videoen HER
Foto: TV2