
Den britiske regering udvider nu sin sukkerafgift, så den fra 1. januar 2028 også omfatter mælkebaserede drikke og RTD-kaffe (Ready-To-Go-kaffe). Målet er at få producenterne til at sænke sukkerindholdet.
Afgiften, der blev indført i 2018, har allerede reduceret sukkerindholdet i britiske drikkevarer med næsten 50 %. Med de nye regler forventer regeringen at kunne skære 17 millioner kalorier dagligt af befolkningens samlede indtag—aftalen beskrives som et afgørende skridt i kampen mod fedme. Det skriver Dairy Reporter.
Samtidig med at mælkebaserededrikke bliver omfattet ad afgiften, så sænkes tærsklen for afgiften fra 5 g sukker pr. 100 ml til 4,5 g. Det betyder, at produkter som milkshakes, kakaomælk, sødede yoghurtdrikke, smagsatte mælkedrikke og fermenterede drikke som kefir fremover bliver afgiftspligtige, hvis de indeholder tilsat sukker. Det samme gælder færdigblandende kaffedrikke.
Sundhedsorganisationer hylder udvidelsen. De mener, at ligestilling af sukkerholdige mælkedrikke med sodavand vil fremme sundere produkter og belønne virksomheder, der allerede har reduceret sukkerindholdet.
Fra mejeribranchen er reaktionerne blandede. Dairy UK udtrykker skuffelse over, at visse mejeriprodukter nu rammes af afgiften, men glæder sig over, at naturligt forekommende laktose fritages. Forlænget implementeringsfrist og den højere grænse på 4,5 g giver branchen bedre muligheder for reformulering.
Læs mere om den engelske sukkerafgift HER
Foto:Unsplash
LMW