
Unilever har fået tilladelse fra Kreml til at sælge sit russiske datterselskab, men til ’rabatpris’.
Værdien af Unilevers aktiver i Rusland anslås til mellem 393 og 449 millioner USD. Men ifølge Unilevers halvårsrapport fra juli blev de vurderet til 663 millioner USD, hvilket blandt andet inkluderer værdien af fire fabrikker. Det skriver Dairy Newsletter.
Rusland kræver imidlertid en rabat på 50% for virksomheder fra “uvenlige” lande, der forlader Rusland, samt en ekstra exit-skat på mindst 15%.
Unilever har mødt kritik for at blive i Rusland, siden Moskva sendte tropper ind i Ukraine i februar 2022. Selvom virksomheden har reduceret de flest operationer i Rusland, blev den sidste år tilføjet på Ukraines liste over “International Sponsors of War’.
Foto: Unilevers hovedkontor i London /pressefoto