
Den finske mejerikoncern Valio foretager en betydelig investering på over 60 millioner euro i ostemejeriet Lapinlahti, som ligger i midten af Finland.
Investeringen omfatter en udvidelse af de eksisterende faciliteter og udskiftning af forskelligt udstyr. Anlægsarbejdet påbegyndes i sommeren 2024, og den nye produktionslinje forventes idriftsat i foråret 2026. Det skriver Valio i en pressemeddelelse.
– Med denne betydelige investering sikrer vi kontinuiteten i osteproduktionen i lang tid fremover. I praksis betyder det, at for eksempel vores populære gourmetost, Valio Keisarinna, hverdagsfavoritten Valio Hyvä suomalainen Arki og snesevis af andre oste fortsat vil være at finde på butikshylderne. Investeringen vil også reducere det affald, der genereres i produktionen og øge osteproduktionskapaciteten på Lapinlahti-fabrikken,” siger Aleksi Ylitalo, direktør for Lapinlahti-fabrikken. Investeringen omfatter også en udvidelse af de eksisterende faciliteter med et gulvareal på omkring 2.000 kvadratmeter og nyt ostefremstillingsudstyr, ligesom emballagefaciliteter og tilknyttet udstyr vil blive fornyet. Derudover omfatter investeringen en ny transformerstation.
Læs mere på Valio.com: Valio invests over EUR 60 million in Lapinlahti plant cheese manufacturing – valio.com