
Finske Valio tager et nyt skridt i retningen fra at være en traditionel mejerivirksomhed til at blive en bredere fødevarevirksomhed.
Det finske andelsmejeriselskab Valio har købt Raisios planteproteinforretning, herunder varemærkerne Härkis® og Beanit®, som er baseret på hestebønner. Opkøbet inkluderer også produktionsudstyret fra fabrikken i Kauhava, hvor de plantebaserede proteinprodukter bliver fremstillet. Som en del af aftalen vil 16 medarbejdere overgå til Valio. Handlen har en værdi af 7 millioner euro.
I 2023 omsatte Raisios planteproteinforretning for 5,5 millioner euro. Med opkøbet bliver Valio en endnu større aktør på markedet for plantebaserede proteiner. I forvejen tilbyder Valio Gold&Green®-serien med færdige planteproteinprodukter og ingredienser til professionelle køkkener og fødevareindustrien.
Læs mere HER
Foto: Eniko Torneby, Unsplash