12/01/2024

1. marts bliver ostens dag

Danske og udenlandske mejerier, detailhandel og Mejeriforeningen bakker op om nyt initiativ i form af ’Ostens Dag’, som Camilla Bojsen-Møller og Anne Vagner står bag.

Ostehandlere, detailkæder, mejerier og restauranter er med til at markere den første udgave af ’Ostens Dag’, som man vil markere med en række lokale arrangementer af forskellig karakter. Det kan være en lokal ostehandler, som uddeler smagsprøver på ostekasser til weekenden.  En café, som  sætter en speciel ostetallerken på menukortet. Eller et mejeri, der inviterer forbrugere til en osteaften, mens en detailkæde arrangerer ostedemo og sælger osteanretninger. Der er således frit slag for virksomheder, der har en relation til ost. Det skriver Mejeriforeningen på mejeri.dk

Initiativtagere er ostekommunikatør Camilla Bojsen-Møller og reklamebureauindehaver Anne Vagner, som det seneste halve år har arbejdet på at udvikle konceptet og søge opbakning fra en række relevante aktører. Og det er lykkedes. Ostens Dag bakkes i øjeblikket op af samarbejdspartnere som Mejeriforeningen, Arla, Thise Mejeri, Lactalis, Le Gruyère Switzerland, Ostemesteren, Ostehandlerforeningen for Danmark, Meny, Coop, Salling Group, Hørkram, Inco, AB Catering og BC Catering.

– Projektet er blevet modtaget utrolig positivt blandt de forskellige virksomheder og organisationer, som nu er en del af Ostens Dag. Alle synes, at det er en oplagt idé, og de er meget interesserede i at medvirke med en eller flere aktiviteter, ligesom flere af dem vil promovere begivenheden på deres egne kommunikationskanaler. Dermed har vi fået skabt et fundament for, at kan dagen kan udvikle sig til en folkefest, hvor en masse mennesker overalt i Danmark er med til at dyrke ostens kvaliteter på forskellig vis, fortæller Camilla Bojsen-Møller.

Se hele nyheden HER – ellers se Ostensdag.dk HER

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.