15/01/2024

Mejeriforeningen uddeler ris og ros til regeringens øko-strategi

’Der er ingen vej uden om mejerisektoren, når der skal skabes vækst for økologien. Men det kræver en målrettet indsats,’ skriver adm. direktør i Mejeriforeningen Henrik Damholt Jørgensen i et debatindlæg.

’Mejerisektoren støtter regeringens ambitiøse målsætning for økologien’ skriver adm. direktør i Mejeriforeningen på altinget.dk. Samtidig kalder han det problematisk, at regeringen vil fordoble eksporten af økologi, men fjerner støtte til formålet. 

Regeringens nye strategi har tre mål for økologisk vækst: Det økologiske areal i Danmark skal fordobles frem mod 2030. Det samme skal afsætningen, og den videre udvikling af den økologiske fødevaresektor skal understøttes af eksport.

’Mejeriforeningen deltager meget gerne i det dialogforum, som fødevareministeren ønsker at nedsætte med fokus på centrale problemstillinger inden for økologien’ skriver. Henrik Damholt Jørgensen, som understreger, at mælk, mejeri og økologi er tæt forbundne. For det første er mælken forbrugernes indgang til økologi. For det andet er en meget stor del af de økologiske marker i Danmark knyttet til en gård med økologisk mælkeproduktion, og for det tredje er mejeriprodukter Danmarks største økologiske eksportvare.

Den adm. direktør fremhæver imidlertid, at økologi ikke sælger sig selv. Det kræver en målrettet indsats, og prisen spiller også en rolle. ’Eksempelvis påvirkede det salget af økologiske mejeriprodukter, da blandt andet højere energipriser i Danmark og udlandet i 2022 pressede forbrugernes privatøkonomi og desværre betød, at nogle valgte økologien fra.’ ’At regeringen så samtidig sparer eksportunderstøttende økologiarbejde væk i Fødevarestyrelsen er uforståeligt og problematisk,’ skriver Henrik Damholt Jørgensen i debatindlægget.

Læs mere HER

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.