
Årsskriftet 2024-2025 blev leveret til medlemmerne af Dansk Mejeriingeniør Forening (DMF) samfolieret med Mælkeritidende i weekenden. Heri opsummeres årets aktiviteter, og samtidig sættes der fokus på udviklingsplaner og fremtidig strategi.
En positiv udvikling i lønforholdene for mejeriingeniører, succes med den nye praktikordning på uddannelsen og en øget efterspørgsel efter DMFs rådgivning er blandt de styrker, der trækker smilet frem i årsskriftet 2024-2025. Til gengæld trækker et faldende antal aktive medlemmer smilet i den modsatte retning.
– Vi står inde for vores arbejde og den forskel, vi gør for medlemmerne. Nu er det op til os i bestyrelsen at trække i arbejdstøjet og formulere en strategi, der tydeligt viser, hvem vi er, og hvordan vi vil positionere os i fremtiden, så medlemskabet fortsat giver værdi, konkluderer formand for DMF, Martin Holst Petersen, i en artikel om udfordringer og styrker i DMF, som man kan læse i årsskriftet.
DMF’s vision og mærkesager uddybes i årsskriftet. De formuleres i overskrifter som:
Artiklerne på de 16 sider i årsskriftet går i dybden med ovenstående emner. Men også DMFs involvering i mejeriingeniøruddannelsen og opbakning til de studerende prioriteres højt.
– DMF har været – og er – den ’klippe’, som har stået fast, stået last og brast og kæmpet for uddannelsen og branchens adgang til de rigtige kompetencer. Som mejeriingeniør og medlem er man med i den kamp. Ingen andre organisationer ville have kæmpet den, lyder det i skriftet, som traditionen tro slutter med at præsentere årets nye mejeriingeniører. Siden sidste år er der kommet 21 nye kandidater til.
Læs årsskriftet HER
Foto: Mejerimedier
Af LWM