30/10/2024

Ændringer i Arlas direktion og ledelse

Arlas kronprins, vice-CEO Peter Giørtz-Carlsen, forlader Arla for at blive ny Group CEO hos DLG.

Peter Giørtz-Carlsen tiltræder som ny Group CEO i DLG skriv i løbet af januar 2025. Han bringer omfattende international erfaring med sig efter en lang karriere hos Arla Foods. De seneste seks år har han været vice-CEO og medlem af direktionen, hvor han har spillet en central rolle i den strategiske udvikling og gennemførsel af projekter, som har bidraget væsentligt til Arla Foods’ transformation til en førende mejerivirksomhed. Denne indsats har været med til at sikre værdiskabelse for landmændene i den grønne omstilling, skriver DLG i en pressemeddelelse.

Arlas koncernchef, Peder Tuborgh, kommenterer ændringerne således:

  • Jeg har haft et tæt samarbejde med Peter Giørtz-Carlsen lige siden han startede hos Arla. Gennem årene har han leveret over forventning til vores ejere, og vi har opnået stærke resultater under hans ledelse. Jeg vil savne Peters ekstraordinære engagement og at have ham ved min side, men jeg glæder mig på hans vegne og er stolt over, at Arla har fostret en så stærk leder.

Peter Giørtz-Carlsens afgang fører til yderligere ændringer i Arlas direktion og ledelse. Koncernfinanschef Torben Dahl Nyholm er blevet udpeget som medlem af direktionen, og Mark Boot bliver ny chef for Arla Europa og indtræder dermed i koncernledelsen.

Læs hele pressemeddelelsen fra DLG HER

Læs pressemeddelelsen fra Arla HER

FOTO: Peter Giørtz-Carlsen, Torben Dahl Nyholm og Mark Boot. Foto: Arla

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.