Arbejdsmiljø er ikke længere kun et spørgsmål om ulykker og kemi, men en bred arena for både medarbejdere og ledelse, fortæller fremtidsforsker Eva Steensig, oplægsholder på MIA den 25. november.
– Arbejdsmiljøet er gået fra at være noget, der foregik i baggrunden, til at være ekstremt meget i forgrunden. Det er nærmest blevet epicenter for opmærksomhed. Dertil kommer, at det er fuldkommen afgørende i forhold til at tiltrække og fastholde medarbejdere, siger Eva Steensig, sociolog, seniorrådgiver og foredragsholder.
Hun er en af oplægsholderne på MIA – Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference den 25. november i Herning, hvor hun vil tale om fremtidens arbejdsliv og arbejdsmiljø. Som optakt til konferencen løfter hun lidt af sløret for, hvad fremtiden bringer. Hun understreger dog, at fremtidsforskning ikke er et spørgsmål om, hvad hun tror, føler eller synes. Det er reel forskning, der bygger på grundig research af tendenser i samfundet, som tilsammen danner et mønster, der spejler fremtiden.
– Jeg ser mig selv som budbringer af den adfærd og de adfærdsændringer, der er i gang i vores samfund, siger hun.
At tale om arbejdsmiljø er heller ikke nyt for Eva Steensig. Blandt en lang række referencer fra dansk erhvervs- og foreningsliv har hun også arbejdet specifikt med arbejdsmiljørådgivning.
Nye krav fra både medarbejdere og samfund
Det øgede fokus på arbejdsmiljø skyldes ifølge fremtidsforskeren to hovedtendenser. På den ene side stiller medarbejdere flere krav til deres arbejdsplads. Det handler ikke længere kun om fysisk sikkerhed – trivsel, respekt og psykisk arbejdsmiljø er kommet i fokus. På den anden side møder virksomheder et stigende pres fra omverdenen om at tage ansvar for langt mere end blot bundlinjen.
– Engang var virksomhedernes primære ansvar at tjene penge og drive forretning. Nu forventes det også, at de tager samfundsansvar – for klima, for diversitet og for deres medarbejdere, forklarer Steensig.
Denne udvikling betyder, at virksomheder i dag skal navigere i diversitetspolitikker, krænkelsespolitikker og seniorpolitikker. Samtidig kan små fejl få store konsekvenser for virksomhedens omdømme og legitimitet.
– Det er blevet en dydens smalle sti. Virksomheder kan komme utroligt galt af sted, hvis de svigter deres ansvar – fx i en arbejdsmiljøsag.
Medarbejdernes behov
Den lave arbejdsløshed giver medarbejdere større magt til at stille krav – både kollektivt og individuelt. Ifølge Steensig har det skabt en kultur, hvor alle føler sig berettiget til at udtrykke deres behov.
Hun ser en tendens til, at medarbejderne i højere grad bliver bevidste om deres egne følelser – nogle gange så meget, at det udfordrer fællesskabet. På den ene side kan det være et udtryk for, at vi har det godt og er tæt på os selv og vores følelser. På den anden side kan det skabe en form for sarthed, når fokus udelukkende er på egne behov, mener hun.
Opmærksomheden på individuelle behov spiller også ind, når man diskuterer diversitet. Flere baggrunde, generationer og diagnoser mødes på samme arbejdsplads. Det kan skabe styrke, men også konflikter, hvis der ikke er redskaber til at håndtere forskellighederne, siger hun og retter blikket mod ledelserne.
Ledelse som disciplin
– Jo mere komplekst et ansvar, virksomheden har, jo mere bliver ledelse nødt til at være en disciplin, siger Steensig og tilføjer:
– Det kræver en ekstremt kompetent ledelse at styre skibet smult igennem mangfoldigheden af medarbejderkrav.
Hun forudser en tid, hvor ledere i højere grad må tage tydelige – og til tider ubehagelige – beslutninger. Med en større kompleksitet og diversitet kommer et fornyet behov for ledelse, der kan samle og sætte en fælles retning. For det kan man ikke forvente, at den enkelte medarbejder gør af sig selv, understreger hun.
Ifølge Steensig bevæger vi os fra en periode med stærkt fokus på følelser til en mere kontant tilgang:
– At få en følelse har været en stærk valuta: ’Jeg føler mig krænket, jeg føler mig overset’. Men vi begynder også at blive trætte af det. Der kommer en ny forventning om, at man selv tager ansvar for sin situation, siger hun og ser tendensen som en global bevægelse, hvor følsomhed afløses af mere handlekraft.
Hun understreger samtidig, at tendenser som diversitet og bæredygtighed ikke forsvinder, men vil finde en mere afbalanceret plads. Det bliver i højere grad et spørgsmål om, hvordan de reelt bidrager til arbejdspladsen.
Nyt behov for sikkerhed og beredskab
Samtidig med det stigende fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø ser Steensig en tredje tendens: sikkerhed. I lyset af verdens uro med krig, terror og energikriser rykker behovet for beredskab frem som en del af arbejdsmiljøet.
– Vi kigger ind i en forandret verden, hvor det bløde kan blive trumfet af behovet for at føle, at arbejdspladsen har et beredskab, siger hun.
Det betyder ikke, at trivsel og bløde værdier mister betydning, men i perioder kan de vige for et stigende krav om konkrete sikkerhedsforanstaltninger. Virksomheder begynder allerede at reagere – Salling Group har fx introduceret beredskabsbutikker, der kan fungere uden strøm i flere dage.
Steensig peger på, at trusselsbilledet ændrer sig hurtigt, og at arbejdspladserne derfor må forholde sig til en ny virkelighed, som ikke kan løses med frugtordninger eller træningslokaler.
Arbejdsmiljørepræsentanter som nøglepersoner
I dette facetterede landskab af forskellige behov kan arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøgrupper få en ny central rolle.
– Arbejdsmiljørepræsentanter kan blive dagens helte i skysovs, hvis de griber muligheden og arbejder sammen med ledelsen om at afstikke en fælles retning, siger hun og tilføjer:
– Det nye er, at der ikke længere bør være konflikt mellem medarbejdernes behov og virksomhedens behov, fordi virksomheden får direkte tærsk, hvis de svigter på arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøet er blevet en offentlig arena, hvor både medarbejdere, medier og samfund følger med. Det gør det til et konkurrenceparameter i kampen om at tiltrække og fastholde arbejdskraft.
Opsummeret er arbejdsmiljøet ifølge fremtidsforskeren rykket fra baglokalet til centrum af opmærksomheden. Det handler ikke længere kun om regler og certificeringer, men om legitimitet, trivsel, sikkerhed – og om virksomhedens fremtidige overlevelse.
Eva Steensig
Foto: Eva Steensig
Af Lene Mikkelsen Walsh
