Arla hæver fra 1. november mælkeprisen med 22,1 øre per kilo mælk for både de konventionelle og økologiske andelshavere.
Efter prisstigningen bliver den såkaldte a conto-pris for konventionel mælk på 397,1 øre per kilo og 449,7 øre per kilo for økologisk.
Ifølge en pressemeddelelses fra Arla hænger den stigende mælkepris primært sammen med udviklingen på verdensmarkedet for mejeriprodukter, hvor råvaremarkederne fortsætter med at stige, drevet af en konstant stærk efterspørgsel. Samtidig står detailsalget fortsat er stærkt, og samlet set er er udsigterne stabile, lyder det.
Hovedårsagen til, at produktionen ikke er steget, selv om mælkeprisen til landmændene er gået op, skyldes usikkerhed i forhold til miljøreguleringer og lignende tiltag, der er på dagsordenen i mange lande – og som kan ændre landmændenes økonomiske vilkår.
Læs mere HER
Foto: Arla