Arla bruger store mængder gas og diesel i sin produktion og er derfor hårdt eksponeret over for de seneste ugers prisstigninger på energimarkederne. Siden krisen i 2022 har Arla dog ændret sin strategi.
Stigende priser på naturgas og diesel sætter Arla under pres. Det fremgår af et interview med Arlas chef for bæredygtige forsyningskæder, Line Brandt Pedersen, bragt i Jyllands-Posten/Finans.
Arla er en af Danmarks største energiforbrugere. Mejeriproduktion er energitung: naturgas anvendes til opvarmning i forarbejdningen, og distributionen af mejeriprodukter foregår i dieseldrevne lastbiler. Begge energiformer er steget markant i pris den seneste måned.
– Selv om vi bruger hedging, så bliver vi – ligesom mange andre virksomheder – ramt ret markant af de stigende energipriser, siger Line Brandt Pedersen til Jyllands-Posten/Finans.
Arla ønsker ikke at sætte tal på de konkrete meromkostninger, men understreger, at der er tale om et betydeligt beløb.
Halvdelen afdækket
De seneste prisstigninger slår ikke direkte igennem på Arlas bundlinje med det samme. Ifølge selskabets seneste regnskab har Arla afdækket halvdelen af sit energiforbrug på lange fastpriskontrakter – et niveau, der har ligget stabilt siden den forrige energikrise. Strategien indebærer, at selskabet sikrer sig priser med en forsinkelse, så de daglige udsving på spotmarkedet ikke rammer direkte.
Arla har desuden arbejdet målrettet på at gøre sin energiforsyning mere fleksibel siden 2022. Det er sket ved at installere elkedler og varmepumper og ved at etablere mulighed for at skifte mellem elektricitet og gas – ikke kun dag for dag, men time for time. I december 2025 kunne selskabet dokumentere, at al strøm kom fra vedvarende energikilder via såkaldte PPA-aftaler med fast pris over lang tid.
– Vi gør det ikke kun for klimaet. Vi gør det for modstandsdygtighed, forsyningssikkerheden og for at sikre konkurrenceevnen, siger Line Brandt Pedersen til Jyllands-Posten/Finans.
Flaskehals i elnettet
Interessen for at elektrificere produktionen er stor, men støder mod en praktisk barriere: Energinets kapacitet i elnettet er en flaskehals, som også Arla mærker.
– Man skal være virkelig hurtig for at få noget af den sidste kapacitet, der er tilbage – ellers kan man risikere at gå i stå med sin elektrificering i flere år, før der kommer mere kapacitet, siger Line Brandt Pedersen til Jyllands-Posten/Finans.
Af Maja Løvstrup
Kilde: Jyllands-Posten
Foto: Arla
