07/02/2025

Arla styrker sit fokus på fremtidens fødevarer

Arla indtræder i bestyrelsen for DI Biosolutions for at fremme innovation og arbejdet med fremtidens fødevarer.

Som nyt medlem af bestyrelsen for DI Biosolutions vil Arla fokusere på innovation og bioteknologiske løsninger, der kan styrke udviklingen af den måde, vi producerer og forbruger fødevarer på.

  • Verden er sulten og hvis vi skal brødføde en befolkning, der forventes at runde 10 milliarder mennesker inden 2050, kræver det, at vi undersøger nye produktionsformer og udnytter vores ressourcer fuldt ud. Biosolutions har potentiale til at levere spændende løsninger, der både reducerer klimaaftrykket og optimerer ressourceudnyttelsen. Som en af verdens største fødevareproducenter bidrager vi aktivt til innovation og til en stadig mere bæredygtig udvikling, til fordel for klimaet, samfundet og vores ejere, siger Hanne Søndergaard, Vicedirektør i Arla med ansvar for landbrug, bæredygtighed og kommunikation i en pressemeddelelse.

DI Biosolutions samler aktører fra hele værdikæden for at skabe rammerne for vækst og udvikling i sektoren. Bestyrelsen arbejder målrettet på at styrke Danmarks position som global leder inden for bioteknologiske løsninger. Sofie Carsten Nielsen, Branchedirektør for DI Biosolution er begejstret for, at Arla Foods bliver en del af bestyrelsen.

  • Det er helt afgørende, at Danmarks førende virksomheder, som har dybdegående, succesfuld og praktisk erfaring med Biosolutions er med om bord. Og Arla – qua deres lange historik, erfaring og ekspertise inden for Biosolutions, f.eks. fermentering og anvendelse af sidestrømme i osteproduktionen, må i den grad siges at være solidt plantet i førerfelten, siger hun.

Bongki Engel, som er ansvarlig for Public Affairs Biosolutions hos Arla Foods, vil repræsentere Arla i bestyrelsen.

Læs hele pressemeddelelsen HER

Foto: Aaron Burden, Unsplash

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.