
Astrid Gade Nielsen stopper som kommunikationsdirektør hos Danish Crown. Hun afløses af Theis Brøgger. Begge har lange karrierer hos Arla i bagagen.
Danish Crowns nuværende kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen har efter syv år i Danish Crown og en lang og anerkendt karriere inden for corporate communication i fødevarebranchen valgt at bruge de sidste år af sit arbejdsliv på at forfølge andre interesser. Før hun kom til Danish Crown, stod hun i 20 år stod i spidsen for kommunikationen hos Arla. Hendes efterfølger bliver Theis Brøgger, der den 1. april tiltræder som Vice President for Group Communication & Public Affairs i Danish Crown. Også han har en lang karriere i Arla bag sig. Theis Brøgger har gennem 17 år haft en række stillinger i Arla Foods, blandt andet som direktør for koncernens medierelationer og senest som kommunikationsdirektør og medlem af ledelsen i Arla Foods UK.
– Jeg er overbevist om, at Theis er den rigtige til at stå i spidsen for et kompetent kommunikationsteam og arbejdet med at styrke vores omdømme som en fødevarevirksomhed, der har forpligtet sig til at producere mere bæredygtige fødevarer til verden, siger Jais Valeur, CEO i Danish Crown – i øvrigt tidligere koncerndirektør i Arla Foods i en årrække, indtil han kom til Danish Crown i 2015.
Læs mere HER