29/01/2025

Danske landmænd producerer ikke kun fødevarer

Rekordmange landmænd sælger nu vedvarende energi som en del af driften, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Siden 2007 er antallet af bedrifter, der, ud over landbrugsdriften, sælger vedvarende energi, vokset med 91,9 procent. Det betyder, at antallet er steget fra 1.201 til 2.305 bedrifter i 2023, skriver Landbrug og Fødevarer (LF) med henvisning til den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik. Dermed er vedvarende energi en af de hurtigst voksende sekundære aktiviteter i landbruget.

  • De nye tal viser tydeligt, at landmændene tager aktiv del i den grønne omstilling ved at kombinere god og klassisk landbrugsdrift med produktion af vedvarende energi, siger Flemming Nør-Pedersen (foto), viceadministrerende direktør i LF i en pressemeddelelse. Han fortsætter:
  • Det er en positiv udvikling, som viser, at landbruget i dag skal tænkes bredere, fordi vi bidrager med mere end fødevarer. Energi er, på linje med fødevarer, en vigtig ressource i en usikker verden. Jeg tror, denne tendens vil fortsætte i årene, der kommer, og det er jeg glad for.

Ud over energiproduktionen, så er også landboturisme vokset markant. Maskinstationsarbejde er dog fortsat den mest udbredte sekundære aktivitet i landbruget. L&F fremhæver desuden, at mange bedrifter har flere sekundære aktiviteter. Danmarks Statistik har registreret 16.443 sekundære aktiviteter fordelt på 11.464 bedrifter i 2023.

 Læs mere HER

Foto: Pressefoto: Landbrug & Fødevarer

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.